Brug af omnicut
Dette blogindlæg handler om brugen af omnicut. Der er nemlig meget, man selv kan gøre, for at undgå skader og unødigt slid. Vi ved, hvad det betyder for ens arbejde, når man må undvære sit værktøj. Derfor er det vigtigt for os at guide jer, så I får maksimalt udbytte af jeres maskiner og værktøj.
Punkt 1 i at undgå slid er korrekt indstilling af hastighed, når man bruger omnicut. Man skal altid indstille maskinen til MAX hastighed! (40.000 omdr./min.) Gør man ikke dette, vil den roterende del “slå” hver gang den rammer huden på klienten. Hver gang disse slag rammer, forplanter de sig op gennem håndstykket, og forårsager skade på håndstykket. Reparation vil hurtigt blive nødvendigt.
Yderligere forårsager disse slag at skruerne, der holder bladene fast i omnicutten, går løs. Når de går løs, rammer de kappen på omnicutten, og laver hakker. (Se billedet nedenfor). Igen er dette med til at slide unødigt på dit håndstykke, der med tiden vil tage skade. Det er derfor nødvendigt at være omhyggelig med at skrue skruerne korrekt i.
Punkt 2 i at undgå skader på sit håndstykke ved brug af omnicut, er smørelse. Som hud der tørrer ud og sprækker, tørrer de bevægelige dele af omnicutten også ud. Dette undgås ved at anvende en oliespray, der trænger ind i de bevægelige dele, og sørger for at de kan bevæge sig frit uden modstand. Når man har smurt sin omnicut korrekt, vil overskydende olie dryppe fra den. Denne olie kan være sort og det er helt normalt. Det betyder blot at det var tiltrængt at få den smurt. Vi har lavet en lille video, der viser hvor hurtigt og nemt, du smørrer din omnicut korrekt.
Med disse få tips sikrer du mange timers brug uden behov for reparation, og du forlænger din maskines levetid. Vi anbefaler at du giver din maskine et årligt eftersyn. Det betaler sig at passe godt på sin maskine.
Følg os på facebook og bliv informeret om alle nye indlæg her på bloggen. Her kan du også følge med i hverdagen på værkstedet og eventuelle nyheder.